De danske verdensmestre er Martin Schaltz og Lars Kirkegaard Nielsen, Anne-Sofie Houlberg og Jonas Houmøller samt Dennis Bilde og Emil Jepsen. VM foregik i Beijing fra 3. - 18. oktober, en måneds tid efter afslutningen på sommer OL. Vi fulgte spændt med på nettet og var med til modtagelsen i Københavns Lufthavn, da Lars K, Jonas og Emil som de første kom hjem til Danmark.
Giro d'Italia startede i Danmark i 2012 med de tre første etaper i henholdsvis Herning og Horsens. Jeg var sammen med min ældste søn Emil i Herning den 6. maj for at se 2. etape.
I sidste måned var hele familien i Istanbul til bridge VM for ungdom. Peter spiller på juniorlandsholdet (op til 25 år), mens Emil, som er faldet for aldersgrænsen, var med som coach. Trine bidrog som madmor, og jeg tog billeder til deltagerne og Bridgeforbundet. Det var en rigtig dejlig tur, hvor vi udover bridge og samværet med de unge mennesker, også fik set lidt af Istanbul og badet i Sortehavet.